Contagious

For nogen år siden slog et israelsk band igennem. Chromeo. Friske popsange tilført den elektroniske wibe som man er nødt til at have for virkelig at slå igennem. De lavede blandt andet et såkaldt track der hed Contagious. Smitsom

Det der med smitte. Vi behøver ikke at bekymre os om smitte, som man tidligere har gjort i verdenshistorien. Faktisk lever vi i en sådan fantastisk æra, at vi kan fokuserer på alt andet end vores eget helbred. Det gælder for langt de fleste af os. Heldigvis. Men for nogen gælder, at deres helbred er i så overhængene fare, at de hver dag er konfronteret med tilstanden at være syg. De smitter ikke nødvendigvis, men kan være kronisk syge. Det er jo et ejendommeligt udtryk, men måske i mangel af bedre, så er det det vi bruger. Vores sundhedssystem var bygget til at forhindre massedøden, og den smitte som kunne rive et land, et samfund midt over.

Først over tid har man kæmpet sig til evnen at tage sig af den enkelte, den kroniske eller den ikke-kroniske. Om lidt, det vil sige indenfor overskuelig fremtid, vil præcisionsbehandlingen af den enkelte celle, den enkelte cyste, den enkelte bakterie være mulig og endda main-stream i behandling. Tidsnok til at vi igen konfronteres med det cykliske liv vi lever. Og at smitte som vi kendte det kan risikere komme tilbage.

Vi ved dog allerede hvad det formentlig vil være. Aldrig igen vil man stå på fuldstændig bar bund, og gribe ud efter overtro, fordomme og manglende uddannelse. Det ville være et nederlag for selve ideen om menneskelig udvikling. Men ligeså snart mennesket tror, at det ikke igen vil møde udfordringer af ufatteligt omfang, så kommer det netop til at ske. Det vil besejres, mennesket vil opfinde en række nye og utrolige behandlingsformer. Vi vil forstå vores kroppe, vores indre, vores sind og vores kapacitet bedre end nogensinde før. Selv den såkaldte moderne videnskab vil lære noget nyt, og det er jo også meningen. Hele tiden er jagten. Den vil aldrig ende. Den skal aldrig ende