Anklager mod Rusland 2

Anklagerne mod russiske statsborgere er samtidig en inddirekte anklage mod Trump kampagnen. Selvom Trump gør hvad han kan gøre, for at frikende sig selv, så fremstår samarbejdet mellem russiske entiteter, Wikileaks og Trump kampagnen efterhånden op til valget i november '16 mere og mere klart. Der spekuleres ydermere med rette i, at Rosenstein og Mueller beskytter sig selv ved at gå efter russerne først. Det lyder plausibelt. Det lyder ligeledes plausibelt, at det her vil fortsætte i lang tid frem.

At der vil rulle hoveder i Washington, også før et eventuelt bevis kan fremlægges mod Præsidenten eller flere af præsidentens mænd. For allerede nu er flere af kampagnens ledende folk under anklage for føderale ulovligheder. Det er en ret uhørt situation, men også en situation som meningsdannere og eksperter mere og mere anser for at være russernes hovedformål.

At gøre USA til grin foran resten af verden, at demonstrere at USA ikke er noget moralsk, systemisk forbillede for nogen, men at man kan, med meget simple midler, få det hele til at ramle hos amerikanerne. Om ligefrem det hele ramler, er tidligt at sige.

Institutionerne står jo endnu, omend rystet. En udløber af hele denne sag, kan være en reform af eksempelvis FBI, som alt andet lige står ramponeret tilbage. Det har skabt en splittelse mellem USA og Europa, men den splittelse var gældende i forvejen. Det er ikke et afgørende brud mellem USA og Europa

Man må formode at russerne vil stille spørgsmålstegn ved, hvorfor deres regering har gang i alt det her, men så længe det er med "succes" så vil den store kritik udeblive. Det vil vække, og måske allerede har det vækket de kræfter i Vesten som interesserer sig for, og forstår, det store globale spil. Det sluttede altså ikke med den Kolde Krigs afslutning. Det var ikke enden på historien. Det var blot et mellemspil, endnu et mellemspil, henimod en ny konfrontation, mod et nyt teater og positionering. Det forstår man sig måske på. Det ved man hvad er. Man hører nærmest et lettelsens suk i politiske og militære kredse. Det vil betyde oprustning på begge sider af den fortsat imaginære front. Det vil betyde en betydelig lettere opgave i at definere venner overfor fjender.

Det vil betyde en oprustning i samfundsmoral i mange samfund, og mange lande. Om det er godt eller skidt, skal bedømmes ideologisk og moralsk. Det er en udløber af enhver politisk diskussion, at uenigheden også må gælde den dybere følgevirkning af begivenheder, udsagn og forløb. Dette, anklagerne mod Rusland, er en del af det forløb som vi ser i øjeblikket.

Det er hverken begyndelsen eller afslutningen, men et kapitel midt i det hele. Midt i virvaret, der tegner nye grænser og skaber nye hierarkier