Hvis man ikke er et menneske, hvad er man så?

De næste år vil revolutionere vores syn på stamcelleforskning, kloning, skabelse af alternativt liv, kunstig intelligens og mange andre forhold som vil ændre den måde vi opfatter liv på. I samme moment vil vi måske, i vores egen kerne, ændre opfattelse af det som vi betragter som vores eget liv? Det vil stille en række helt centrale, eksistentialistiske spørgsmål til hvad mennesket er for en størrelse og hvor mennesket er på vej hen. Personligt er jeg endog meget tilhænger af videnskaben, ud fra den frase: Jo mere videnskab, jo bedre. Der er dog et etisk dilemma og det dilemma bliver ikke mindre som årene går. I årtier har etikken holdt os fra de mest banebrydende, men måske nok også de mest kontroversielle konsekvenser og fordringer af mulighederne med videnskaben. Snart vil det være umuligt at standse. Intet kan blive af-opfundet. Når det først er derude, og det er jo hvad som helst, så lever det sit eget frugtbare, mærkelige og brugbare liv i hænderne på de mennesker der nu engang har forstand på at bruge det. Man behøver ikke at være særlig historisk kyndig for at vide, at det igennem tiden er gået grueligt galt. At udnyttelsen af mennesker, har ligget klinet op af begejstringen for opfindelsernes betydning for den samlede menneskehed.

Det store spørgsmål, som man kan stille vil være. Ville jeg selv blive født i morgen, hvis den og den teknologi gjorde det muligt at opdage et eller andet? Det isoleres ikke kun til mennesker med handicap, men i virkeligheden alle. Vi kan ikke vide med sikkerhed hvad fremtidens samfund vil fremelske af "mennesketyper". Vi aner ikke om det vi tager for givet i dag, givet som tilstand, også vil blive taget for givet på den måde om 50, 100, eller 200 år. Faktisk kan vi være ret sikre på, at det sandsynligvis ser helt anderledes ud om 2-3 generation end det gør i dag. Og at der allerede i dag er stor forskel på hvad man hos klodens forskellige civilisationer, anser for at være det gode kontra det såkaldt dårlige liv. Men det er nærmest sikkert, at ingen civilisation vil gå fri for at blive dybt påvirket af videnskabens frembringelser, og de metodiske forudsætninger som ligger bag disse frembringelser. Den fælles diskurs, fælles metode, fælles videnskabsteori som måtte ligge til grund for opfindelsen, og den videreførte opfindelse.

Bolden ruller, og vi ruller egentlig bare med "for the ride"