fredag den 7. april 2017

Iran



Der har været en nærmest ubrudt udvikling i Mellemøsten siden 2001. En udvikling der i begyndelsen virkede marginal og usynlig. Iran voksede ud af sin skygge som paria stat og meldte sig ind i kampen om magten, rigdommene og æren. Iran meldte sig ind som første forsvaren af troen og som hovedmodstander mod den vestlige tilstedeværelse i regionen. Man kan vælge at sige 2001, eller et andet år enten i slut90erne eller i begyndelsen af 00erne. Men når man siger 2001 siger man også 11.september. Den dag, den 11.september 2001, var Iran isoleret i hjørnet af den geopolitiske sfære. Udover at Vesten forlængst havde cuttet forbindelsen var forholdet til Rusland og Kina også temmelig marginalt. Rusland havde på dette tidspunkt haft en langvarig økonomisk krise efter Sovjetunionens sammenbrud og var ved at komme til hægterne, og Kina så indad. Den dag var det en anden nation i Mellemøsten der styrede. Uden konkurrence. Saudi Arabien sad på olien og dermed på magten, og rundt omkring i de andre stater, var det Sunni'er der i større eller mindre grad bekendte sig til den såkaldt rette tro og som anerkendte det domæne Saudierne havde over regionen. Saudierne behøvede ikke at anstrenge sig specielt meget. Efter store bølgeskvulp i 80erne med krigen i Afghanistan, var der smulte vande igen. De modstandsbevægelser, der eksisterede var i egen have, et Al Qaeda der opererede først fra Afghanistan, siden fra Sudan og så fra Afghanistan igen, var egen avl. Det var den øvre middelklasse fra den arabiske halvø og Egypten der havde hørt et kald om et forsvar for Islam mod de invaderende korsfarer.

Først Russerne i Afghanistan og siden starten af 90erne USA.

Iran drev rundt alene med proselytter i Hezbollah, Hamas og Syrien. 11.september ændrede i princippet herefter alt. Og med invasionen af Irak fik Iran chancen for at blive en regional stormagt i en helt anden liga end hidtil. Store dele af det kaosramte og borgerkrigshærgede Irak kom under Iransk kontrol og det vi er i resten af mellemøsten i dag er en stedfortræderkrig mellem Iran på den ene side og Saudi Arabien på den anden side. En stedfortræderkrig som har været i gang i mere end 15 år. Der er religiøse, politiske, kulturelle og personlige modsætninger som adskiller de to regionale stormagter. Der er synet på hvordan Islam skal udvikle sig, om den ene part overhovedet er rigtige muslimer eller om de er frafaldne. Men der er også forholdet til USA og Vesten samt forholdet til Israel der skiller dem

I dag er vi alle sammen bekendt med de kringelkroge og den skæbne som vores verden kan tage på sig når konflikter får lov til at hærge uberørt. Når det går amok.

Mens jeg skrev alt det her affyrede Trump missiler mod Syriens Bashar al Assads regime og der skete et terroranslag mod Stockholm. Samme dag. Vi har vænnet os til det. Byerne kan være forskellige men, men begivenhedernes omfang og indhold går igen. Iran spille en rolle, men i forhold til den reelle udklækning af terrorister som rammer borgere i vesten spiller Iran en meget mindre rolle end de sunni dominerede lande. Det kan derfor undrer at USA uden betingelser melder sig tilbage i flokken hos Egypten, Saudi-Arabien og Jordan. Fra disse lande har Al Qaeda og ISIS haft rekrutteringsgrundlag de sidste 20 år

Måske vi skal til at tænke nyt. For alvor tænke nyt




Ingen kommentarer:

Send en kommentar