onsdag den 29. marts 2017

Brexit



Siden valgresultatet i juni 2016 har Europa ventet. Nu begynder forhandlingerne. Om verdens dyreste og mest omfattende skilsmisse nogensinde. Det nogen kalder juristernes fest. Der er forskellige spor, forskellige veje til en forståelse af denne begivenhed, af denne serie af begivenheder som har udspillet sig, og som vil udspille sig i de næste par år

Politisk er EU langt fra klar til at tale med én stemme overfor briterne. Nogen lande har et stort handelsoverskud over Storbritanien, andre lande har ikke. Nogen lande har en stor koncentration af borgere i Storbritanien, andre har ikke. Der er strategiske, historiske, kulturelle og andre interesser som over tid adskiller de europæiske lande fra hinanden når det handler om Storbritanien. Men EU er nødsaget til at tale med én stemme i de kommende forhandlinger. For briterne handler det om at bevare hvad bevares kan, og få det til at ligne at man kan klare sig uden.

Det er højt spil, det er poker for hundredevis af milliarder af pund og euro. Det handler om institutioner, om økonomi og det handler om identitet.

Men det handler også om hvilken vej begge parter går efter det her forløb er overstået. Storbritanien kan blive splittet op endegyldigt i små, mere dynamiske nationalstater. EUs interne modstandere kan vejre morgenluft og se det som en mulighed for at sprænge projektet indefra. Tilhængere af EU vil bruge det som en lejlighed til at forsøge at rykke sammen, skabe en større grad af solidaritet, kampgejst og vilje til det såkaldte europæiske projekt

Men efter Brexit vil EUs stilling være svagere i forhold til resten af verden. Der vil ikke være den samme ærefrygt når et EU skilt står ved en global forhandling. Der mangler noget. Eller nogen. Om flere lande vil forlade Unionen er uvist, men det at briterne forlader Unionen, er mere end rigeligt til at svække Unionens styrke i forhold til resten af verden. En verden der bevæger sig i al hast. Fremad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar