Krigen i Syrien og følgerne af krigen:
Slaget om Aleppo er begyndelsen til enden for landets opposition. Et oprør der begyndte i 2011, i kølvandet på det arabiske forår og fjernelsen af diktatoren i Tunesien og ikke mindst i Egypten, samt borgerkrigen i Libyen der fjernede Gaddafi.
Men det skulle komme til at gå meget anderledes i Syrien. Landets leder Bashar al Assad har i de fem år der er gået, været ekstrem brutal. Men han har også været ekstremt snedig og skabt bæredygtige, holdbare alliancer. Alliancer som kommer til at få betydning regional politisk og geopolitisk i mange år frem. For hvad er det egentlig der er sket. Og hvorfor er det så vigtigt, at det skal nedfældes på papyrus alle mulige steder
Det er vigtigt, fordi Syrien krigen indvarsler en ny verdensorden. Og det er vigtigt fordi det udover at handle om menneskeliv, handler om hvordan verden ledes og måske rettere ikke ledes, eller deles op i interesse sfærer der ikke har meget med hinanden at gøre indbyrdes. Det der adskiller krigen i Syrien mærkbart fra alle andre konflikter siden Murens Fald og Sovjetunionens sammenbrud er, at vesten kan stå tilbage som den den uomtvistelige tabende part når det gælder den regional-politiske situation i Mellemøsten og derfor også globalpolitisk. Lige nu kan man blot kigge på, mens Assad og russerne med Hizbollah og Iran som med-allierede myrder løs i Aleppo. Måske havde man et vindue for et par år siden til at fjerne Assad med magt, måske havde man ikke. Men det er uomtvisteligt at man nu er statister i hvem der skal lede Syrien.
Det vil have en række meget alvorlige konsekvenser for Vesten fremadrettet
1) Den amerikanske hegemoni over verden er endegyldigt slut. Det betyder ikke at USA ikke længere er en supermagt, men at begrebet i fremtiden er udjævnet til fordel for mere asymmetriske magtstrukturer, hvilket på dansk betyder, at det kommer an på den givne situation og hvem der deltager i den givne konflikt
2) Dem som udfordrer USA har ikke intentioner om at have liberal demokratiske styreformer. Russerne og kineserne og deres allierede og samarbejdspartnere vender sig i stigende grad væk fra demokratiet. Det er for svagt, for langsomt og det fungerer ikke, hvis man skal vinde markedsandele over magten i global politik
3) Det vil afstedkomme en ventet panisk reaktion fra visse miljøer i USA som har en ide om at det er USAs rolle at lede verden i al evighed uden konkurrence eller miljøer der siger at USA overhovedet ikke skal blande sig længere, have alliancer med nogen og bare passe sig selv. Det vil være skidt for Europa, forfærdeligt for de baltiske lande og give anledning til bekymring, relativ stor bekymring i Skandinavien
4) Europa har nedrustet, centraliseret og udvandet lokal og regional patriotisme de seneste mange år. Det vil ramme kontinentet rigtig hårdt. Folk kender ikke deres historie, og man havde en forestilling om at man levede i en post-historisk periode, hvor man kunne beskæftige sig med alt muligt andet end at træffe beslutninger om strategiske alliancer baseret på risiko. Det kunne man ikke
Det bliver sådan, at man i de kommende år vil se en verden der bevæger sig mere mod Civilisationernes sammenstød end mod Enden på Historien
Ingen kommentarer:
Send en kommentar